Et lufttæppe skaber en kraftig, men usynlig barriere af tempereret luft, der adskiller indeklimaet fra kulde og træk udefra.
På den måde kan du holde på varmen og forhindre kulden i at trænge ind – selv når døren eller porten står åben.
Når døre og porte åbnes, forsvinder varmen hurtigt. Med lufttæpper bevarer du et stabilt indeklima, sænker energiforbruget og øger komforten.
Lufttæpper er derfor en oplagt løsning til butikker, hoteller og kontorer, hvor døren ofte står åben for at invitere kunder indenfor – uden at gå på kompromis med komforten for kunder og medarbejdere, der opholder sig tæt på indgangen.
Det samme gælder i store lager- og industribygninger, hvor lufttæpper effektivt reducerer varmetab fra åbne porte.